Villy Sørensen og kristendommen

Villy Sørensen beskæftigede sig med kristendommen igennem hele sit forfatterskab, fra de tidligste dagbøger til den allersidste bog (55 Bagateller, 2001). Den kristne tyr tog han for alvor ved hornene i Jesus og Kristus (1992), der kan læses af enhver (opmærksom læser), men er på en doktorafhandlings niveau. Han starter bogen med at indrømme at man ikke kan komme tilbage til den virkelige historiske Jesus, men at man i det mindste må gøre sig klart, hvad man selv mener. Han forsøger at "sondre mellem Jesus' egen forkyndelse og den senere overlevering, en sondring som man kan argumentere mere eller mindre godt for, men som i sidste instans netop må bero på et skøn" (s. 7). Hovedkilderne er de tre synoptiske evangelier, Matthæus, Markus og Lukas, men her udover er han (selvfølgelig) velbevandret i Jesusforskningen og samtidige kilder.
Hovedideen i bogen er at Jesus blev gjort til en Kristus-myte af evangelisterne og på denne måde dannede fundamentet for kirken. Denne Kristus-myte er en omvending og korrumpering af det oprindelige Jesus-budskab. Jesus overvandt skellet mellem ven og fjende, Kristus-myten satte et skel mellem frelste og fortabte. Jesus' budskab var at overvinde dualismen, Kristus-myten uddybede den. Jesus mente at man skulle tro, men ikke tro på ham, sådan som kirken siden har prædiket. Jesus talte til Israel i en konkret truet situation, kirken universaliserede hans budskab, så det skulle gælde hele verden. Jesus afskaffede dommedag, kirken genindførte den. - Der er et utal af konsistente pointer i denne bog, og spørgsmålet er: hvordan dette kristendomssyn kan bruges og tolkes i dag?

Den offentlige debat er fyldt med diskussioner om religion. Hvor meget skal religion fylde i det offentlige rum? Skal stat og kirke skilles ad? Hvordan skal man forholde sig til islam? Hvordan skal man i det hele tage forholde sig til religion?

Villy Sørensen ville uden tvivl have ytret sig om disse ting, hvis han havde levet i dag. Men disse diskussioner var ikke i samme grad presserende da han døde. I firserne og halvfemserne gik debatten om new age, den nye åndelighed, genkristningen af de intellektuelle og sådanne ting. Her var det mere forholdet til en østlig end en mellemøstlig religiøsitet debatten var præget af.
Nu fylder islam meget, og vores møde med denne anden - eller tredje - verdensreligion gør at vi endnu mere må besinde os på, hvad kristendommen er.

Denne diskussion er påfaldende fraværende. Det er den som Villy Sørensen-netværket ønsker at starte og udvide.

Villy Sørensen blog - intro

Efter forfatteren Villy Sørensens død i 2001 blev der oprettet et Villy Sørensen-netværk, der har arrangeret nogle møder om bl.a. demokratisyn, midten og Villy Sørensen som konservativ tænker.

Det næste møde vil omhandle Villy Sørensens kristendomssyn - eller skellet mellem religion og religiøsitet - eller forskellen mellem humanisme og kristendom.

Denne blog er oprettet for at starte en diskussion om dette emne. I arrangementskommiteen har der nemlig allerede været flere diskussioner, der har vist at det er et kompleks område. Derfor giver jeg et kort referat af hvad der er blevet talt om og opfordrer interesserede til at komme med kommentarer, korrektioner, kritik og forslag til andre læsninger.

Vel mødt.